Tørre øjne

Baggrund

Tørre øjne (også kaldet dry eye disease) er en hyppig tilstand, hvor enten tåreproduktionen er utilstrækkelig, eller tårevæskens kvalitet er forringet, så øjets overflade ikke er tilstrækkeligt fugtet. Tilstanden bliver hyppigere med alderen, særligt efter overgangsalderen, og forværres ofte af længere tids skærmarbejde, kontaktlinsebrug, klimaanlæg, tør indeluft og visse medicintyper (fx antihistaminer, antidepressiva og urindrivende medicin). Også systemiske sygdomme som Sjögrens syndrom, leddegigt og lavt stofskifte kan give tørre øjne.

• Sjögrens syndrom er en autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret angriber kroppens fugtproducerende kirtler, herunder tårekirtlen. Ud over tørre øjne giver det ofte også tør mund, og kan være ledsaget af ledsmerter. Tilstanden mistænkes særligt ved udtalt, vedvarende tørhed i både øjne og mund.

• Cogans epiteldystrofi (også kaldet map-dot-fingerprint-dystrofi) er en genetisk betinget uregelmæssighed i hornhindens overfladelag. Den kan give tør øje-lignende symptomer og af og til tilbagevendende ridser på hornhinden. Mange har god gavn af kunstig tårevæske.

• Erosio recidivans (tilbagevendende hornhindeerosion) er tilstand, hvor hornhindens overfladelag gentagne gange løsner sig, ofte om natten eller lige efter opvågning, med smerte, lysfølsomhed og tåreflåd til følge. Tilstanden ses hyppigt efter tidligere øjentraume eller i forbindelse med Cogans epiteldystrofi. Smøring med gel til natten er en central del af behandlingen, da det beskytter hornhinden i søvnen, hvor risikoen for nye anfald er størst. Ved hyppige og genstridige gener trods smøring kan en skånsom afslibning af hornhindens overflade med en diamantbor overvejes.

Tårefilmens opbygning

Tårefilmen er kun ca. 1/100 mm tyk og består af tre lag, der hver især er nødvendige for et stabilt og velfungerende øje:

• Slimlaget (mucinlaget) – det inderste lag, som ligger op mod hornhinden. Det får tårevæsken til at hæfte og fordele sig jævnt over øjets overflade. Produceres af bægerceller i bindehinden.

• Vandlaget – det tykkeste, midterste lag. Fugter og ernærer hornhinden, og indeholder antistoffer der beskytter mod infektion. Produceres af tårekirtlen.

• Fedtlaget (lipidlaget) – det yderste lag. Forsegler tårefilmen og forhindrer for hurtig fordampning. Produceres af de Meibomske kirtler i øjenlågsranderne.

• Tørre øjne kan skyldes problemer i ethvert af lagene: nedsat vandproduktion (fx ved alder eller Sjögrens syndrom), dårligt fungerende Meibomske kirtler – det hyppigste, kaldet Meibomsk kirtel-dysfunktion eller "MGD" – eller, sjældnere, mangel på slim. En vellykket behandling kræver, at man genopretter balancen i det lag, hvor problemet er størst.

Symptomer

• Sandfornemmelse, svie eller brænden

• Rødme og let irritation

• Sløret syn, der bliver bedre ved blink

• Paradoksalt øget tåreflåd

• Lysfølsomhed

• Træthed og ubehag ved skærmarbejde og læsning

Det kan virke modsætningsfyldt, men vandige eller "løbende" øjne skyldes ofte tørre øjne. Når tårefilmens kvalitet er dårlig, forsøger øjet at kompensere ved at danne et refleksbetinget tåreflåd — men denne tårevæske er tyndtflydende og løber hurtigt væk uden at give varig fugtning.

Symptomerne er ofte værst om aftenen og forværres i tørre, blæsende eller røgfyldte omgivelser.

Undersøgelser

• Spaltelampeundersøgelse af øjets overflade og øjenlågsrand

• Vurdering af tårefilmens stabilitet (break-up time)

• Schirmer-test (måling af tåreproduktion)

• Farvning af øjets overflade med fluorescein eller lissamingrønt

Behandling

Behandlingen sigter mod at genoprette en velfungerende tårefilm. Der findes forskellige typer kunstig tårevæske: nogle indeholder hyaluronsyre, som holder på fugten længere på øjets overflade, mens andre indeholder lipider, der understøtter tårefilmens fedtlag og modvirker for hurtig fordampning. Hvad der virker bedst er meget individuelt, og det er helt normalt at skulle prøve flere produkter, før man finder det, der passer en bedst. Se også vores separate vejledning Kunstige tårer for praktiske råd om valg, brug og opbevaring.

• Kunstig tårevæske (fås i håndkøb) – grundbehandlingen. Ved brug mere end 4-6 gange dagligt bør vælges produkter uden konserveringsmiddel, da konserveringsmidler i sig selv kan irritere øjet.

• Øjenlågshygiejne med varme kompresser og let massage af øjenlågene – især vigtigt ved Meibomsk kirtel-dysfunktion, da det får olien fra de Meibomske kirtler til at flyde bedre.

• Receptpligtige dråber (fx ciclosporin) er sjældent nødvendige, men kan overvejes ved svær eller behandlingsresistent tør øje-sygdom.

Forebyggelse

• Undgå direkte luftstrøm fra ventilatorer, klimaanlæg og varmeblæsere mod ansigtet.

• Brug evt. luftfugter i tørre rum.

• Reducér brug af kontaktlinser ved generende symptomer.

Prognose

Tørre øjne er en kronisk tilstand, der oftest kan kontrolleres godt med behandling. Symptomerne kan svinge over tid, men giver sjældent varige skader på synet ved adekvat behandling.