Denne information er beregnet til dig som lige er blevet behandlet for efterstær i Nordsjællands Øjenklinik
Hvad er efterstær?
Efter operation for grå stær kan der i 20% af tilfældene opstå en uklarhed på den kunstige linse som du i sin tid fik lagt ind i øjet. Det fører til langsomt tiltagende sløret syn.
Behandling og efterforløb
Er foretaget med laser og er helt ukompliceret i langt de fleste tilfælde. Du får først gevinst af behandlingen efter et til to døgn idet pupilstørrelsen normaliseres og dit øje tilvænnes de nye forhold. Mange oplever nogle dage til uger med små flydende klarheder i synsfeltet - det er rester af efterstæren og/eller naturlige fortætninger i glaslegemet. Det falder typisk hurtigt til ro.
Typisk er opfølgning ikke nødvendig med mindre du har andre øjentilstande som øjenlægen finder nødvendigt at kontrollere. I så fald har du fået tid til det.
Kan man få efterstær igen?
Meget sjældent og behandles på samme vis
Tilskud
Sygeforsikringen "Danmark" yder tilskud til operationen, såfremt du har operationsdækning. Send i så fald blot kopi af din faktura og dit journal notat ind til sygeforsikringen “Danmark”.
Du kan læse mere på Øjenforeningen om efterstær.